Træningslejr i Italien uge 7 2015

Tag med DINO til træningslejr på den italienske bane ALA fra 7/2 - 14/2 2015. Banen er 1029 m lang og ligger omkranset af bjerge, tæt ved motorvejen nord for Garda søen.

umbraco.MacroEngines.PropertyResult

Alle kørere med licens kan deltage i træningen på turen - ung som gammel

Vi glæder os til en hyggelig tur med kørere, familier og masser af race.

Banen i Ala har et godt banelayout med udfordrende sving og utrolig flot placeret mellem flotte bjerge. Der vil være træning for alle klasser alle dage, så der vil være masser af køretid til både begyndere og øvede kørere.

Det er meget let at komme til banen, der ligger lige ved motorvejen godt en times kørsel syd for Brenner passet.

Overnatning, transport af udstyr og priser

Der vil være mulighed for transport af udstyr til og fra banen for de der ønsker at køre i personbil eller flyve derned. De endelige priser for transporten aftales når vi ved mere om, hvor mange der ønsker transport af grejet. Banen ligger kun ca. 1½ times kørsel fra Bergamo lufthavn.

Vi indhenter samlet tilbud på overnatning når vi kender antallet af deltagere.

Baneleje koster 20-40 Euro pr. dag, også her fastlægges den endelige pris når vi kender antal deltagere.

De der har lyst kan let kombinere med besøg på South Garda Karting også

Ala ligger kun ca. 1 times kørsel nord for den legendariske South Garda Karting bane, som hvert år lægger asfalt til klassiske løb som Winter Cup, Margutti Trofeo, Trofeo Delle Industrie og som regel også flere WSK og/eller CIK løb.

South Garda banen er dog mest for mere øvede kørere, da flere af de italienske fabrikker og internationale teams bruger banen meget til test. Desuden er der meget lidt køretid til Mini kørere på South Garda banen.

Der er også plads til andet end gokart på turen

Ala er placeret i Trentino området, og er kendt for produktion af silke og velour, samt et stort antal historiske palæer og et stort antal vandkilder.

Kun en halv times kørsel fra gokartbanen finder man det alpine skiområde Polsa-San Valentino, med 35 km pister, snowpark og skiløb fra 1.100 - 1.600 m højde.

For de der vil kombinere turen med endnu mere "hard-core" skiløb, så er der kun 2 timers kørsel til det gigantiske "Superski Dolomiti" med Canazei som en af hovedbyerne, og Marmolada gletcheren, der byder på skiløb op til 3.400 m over havet.

Du kan læse mere om Ala som turistområde her

Se banens hjemmeside her

Find masser af videoer fra banen på YouTube 

 

Tilmelding og spørgsmål

Jo før vi kender antallet af deltagere, des før kan vi melde endeligt ud om detaljer mht. overnatning og priser - så kontakt os hurtigst muligt, hvis du vil med.

Tilmelding og spørgsmål til sommerlejren kan sendes på e-mail til en af nedenstående:

Kiel Kart, John Sørensen: kielkart@gmail.com

Dino, Torben Henriksen: th@dino.dk

 

 

 


© Dino A/S | CVR: 19372731 | Nørgaardsvej 3, 8963 Auning - Danmark | Tlf.: +45 64 41 11 11 | info@dino.dk | Sitemap