Michel Vacirca i spidsen for nyt internationalt DINO fabriksteam

DINO tager et nyt skridt på den internationale racing scene i 2015. For første gang i mange år etableres et internationalt fabriksteam, der skal ledes af hollænderen Michel Vacirca, og skal deltage i CIK mesterskaberne og Tysk Mesterskab (DKM).

umbraco.MacroEngines.PropertyResult

DINO var blandt de første gokartproducenter i verden, da Finn Jørgensen startede virksomheden i 1958. Fra 2015 vil DINO igen have et internationalt fabriksteam.

I 2012 lancerede DINO en helt ny serie gokarts. Samme år startede samarbejdet med Michel Vacirca fra CRG Holland, som siden da har supporteret DINO og Nikolaj Rasmussen ved udvalgte internationale løb i KZ og KZ2.

I 2015 udvides samarbejdet med Michel Vacirca, der skal stå i spidsen for det nye officielle DINO fabriksteam.

Fabriksteamet skal deltage i Tysk Mesterskab (DKM), samt CIK mesterskaberne og andre udvalgte internationale løb

Teamet forventer at starte den første sæson med 6 kørere i det tyske mesterskab og 3 kørere til CIK mesterskabsløbene (EM, VM / World Cup). Der er lavet aftale med de første kørere, og der forhandles i øjeblikket med adskillige kørere, der er interesseret i de ledige sæder i fabriksteamet.

Torben Henriksen from DINO forklarer om baggrunden

Torben -henriksen -160

“Siden vi lancerede vores nye serie med DR50 karterne i 2012 har vi udvidet vores forhandlernet og vores internationale salg ganske betydeligt. Indtil nu er væksten primært kommet fra Rotax klasserne og 4-taktsklasser.

Etableringen af fabriksteamet med fokus på CIK klasserne skal være med til at vi i de kommende år også udvider forhandlernetværket indenfor CIK klasserne, og styrker vores salg til disse klasser.

Michel Vacirca har mange års erfaring fra international racing, og vi har været tilfredse med samarbejdet med ham gennem de sidste 3 år, så jeg kunne ikke forestille mig en bedre teamchef for vores fabriksteam.”

Vi har valgt at deltage i det tyske mesterskab fordi det gennem mange år har været en løbsserie med gode baner, god konkurrence med kørere fra hele Europa, og en god organisation. Desuden er det klart en fordel at alle banerne ligger i rimelig afstand både fra Danmark og alle øvrige europæiske lande.

CIK mesterskaberne er naturligvis også et "must" for et fabriksteam der vil gøre sig i CIK klasserne, så vi vil med sikkerhed deltage i EM for KZ2 med en eller flere kørere, og det er også muligt at vi bliver repræsenteret i både KF, KFJ og muligvis også igen i KZ klassen.

Torben Henriksen kan kontaktes på th@dino.dk eller tlf. 64 41 11 11 for yderligere information om fabriksteamet.

Dino I Kamp Om Kz2em2014

Nikolaj Rasmussen fortsætter samarbejdet med DINO, og skal i 2015 deltage i EM serien for KZ2 som en del af det nye fabriksteam.

eurochallenge-kaj-640

Kaj Schubert har også kørt DINO de sidste 3 år. I 2015 rykker han op i KF Junior, og vil også blive en del af det nye fabriksteam.

 

 


© Dino A/S | CVR: 19372731 | Nørgaardsvej 3, 8963 Auning - Danmark | Tlf.: +45 64 41 11 11 | info@dino.dk | Sitemap